Ørnedalsbanen:
Det var den gang,
det hed Frederikshavn Motorsport, der fik sin første motorbane i
Sæby etableret i 1950.
Banen var beregnet til motorcykelløb og blev anlagt af kommunen, på den
gamle stadion, hvor AWK Tooling
i dag har sine bygninger. Anlægspris, kr.16.000, - betalt af Sæby
Kommune.
Banen blev indviet den 9. juli 1950. Med plads til 6000 tilskuere langs
hegnet.
I 1955 havde Frederikshavn Motorsport
oparbejdet en kapital på kr. 15.000,- og man enedes om at
påbegynde
anlægning af en motorbane i Ørnedalen, hvor den nuværende bane ligger.
Der er ingen tvivl om, at det har været et kæmpeprojekt man var gået i
gang med.
En stor del af arbejdet blev udført med håndskovle. Den endelige pris for
anlæggelse af banen blev kr. 10.200,- .
Året efter, søndag den 10. juni 1956, kunne
man indvie det, sekretæren i Jysk Motor Union, Hans Damborg,
Aalborg,
i sin tale kaldte Danmarks smukkest beliggende motorbane.
Der var desuden åbningstaler af
Frederikshavn Motorsports formand, slagtermester Vald Hansen,
Frederikshavn,
Sognerådsformand Hans Andersen, Birkelund og politimester J.C. Lønborg,
Frederikshavn.
Åbningsløbet, på den 390 m lange og 20 m brede bane, blev overværet af ikke mindre end godt og vel 7000 mennesker.
Ved gennemlæsning af gamle protokoller, fremgår det at banen på et tidspunkt har været 750 m lang. I dag er den 700 m.
Det første billøb blev kørt den første
søndag i september, 1962. Det blev en kæmpesucces, hvor mere end
5000 tilskuere
overværede et blandet motorcykel- og billøb. Denne løbsform blev den
foretrukne i en årrække.
I 1982 lykkes det tre ildsjæle at få
stablet det første folkeraceløbe på benene. Åge Gøgsig, Aksel
Christensen og
Hans Bruun tog kontakt til svenske klubber og fik den. 25 august 1982,
sat en lavine i gang som ingen havde forudset.
Medlemmerne stod i kø for at melde sig ind i klubberne.
Næsten hver weekend den første vinter var der licenskursuser.
Ørnedalsbanen afviklede de første år syv
løb på en sæson, hver gang med 100 deltagere.
Ca. 50 fik hver gang afslag på deltagelse.
Siden er der sket en positiv udvikling i
deltagerantallet i autocross.
Størstedelen af de nye autocrossekørere er kommet fra folkerace.
Ørnedalsbanen afviklede sidst i firserne,
tre gange, en afdeling EM i autocrosse.
Desværre var publikumsinteressen ikke stor nok til, at det var økonomisk
forsvarligt at forsætte dette eventyr.
Der foreligger i øjeblikket planer for en udvidelse af banen til ca.. 850 m, så der kan afvikles rallycrosse.
Frederikshavn-Sæby Auto Sport har ved indgangen til foråret 2001, ca. 160 medlemmer.
Frederikshavn-Sæby Motor
Sport

